Hvad ville der ske, hvis køerne forsvandt? Dokumentar vil gøre op med unuanceret debat
Køerne er blevet udpeget som en af vor tids største klimasyndere. Nogle mener endda, under påskud af en grøn agenda, at vi ville være bedre stillet, hvis vi blev fri for dem. Men vil verden virkelig blive et bedre sted, hvis køerne helt forsvandt? Det undersøger dokumentarfilmen ”World Without Cows”, der gennem tre år har besøgt over 40 forskellige dele af verden og udforsket kvægs indvirkning på økonomi, økosystemer, kultur og ernæring – for at bringe fakta ind i debatten.
Onsdag d. 15. januar inviterer Alltech til en nordisk premiere på fagmessen NutriFair for 700 gæster. Her viser de den ambitiøse dokumentarproduktion - filmen ”World Without Cows”, der undersøger køernes rolle i verden – både nu og i fremtiden.
Dokumentarfilmen har været undervejs siden 2019. Her søsatte Alltechs præsident og CEO Mark Lyons projektet Planet of Plenty. Et projekt der har til hensigt at styrke samarbejdet på tværs af lande og industrier for at finde videnskabsbaserede løsninger til landbruget i dets bestræbelser på at brødføde verden på en bæredygtig vis.
Skal bringe nuancer ind i debatten
”World Without Cows” er et opgør med den til tider unuancerede diskurs, der anvendes, når samtalen falder på kvægs rolle i en fremtid der skal være grøn og bæredygtigt. I filmen besøger vi mere end 40 steder i verden, der alle har et nært forhold til kvæg, funderet i deres unikke historie og kultur.
Undervejs hører vi fra både landmænd, landbrugs- og miljøforskere, og en lang række andre eksperter, som giver indblik i køernes indvirkning på vores verden og de potentielle konsekvenser af, at fjerne dem.
En af de eksperter er Frank Mitloehner. Professor og luftkvalitetsforsker, der leder CLEAR-centeret ved University of California, Davis:
"Jeg vil ikke til at fortælle dig, at husdyr ikke har nogen indflydelse, eller at det er en lille indflydelse,« sagde Mitloehner. "Som alle dele af samfundet skal dyrelandbruget gøre sit og hjælpe med at reducere vores påvirkning af klimaet. Det kan og bør vi gøre. Men vi bør ikke finde på historier om, at disse dyr er ansvarlige for størstedelen af klimagas emissionerne. De er ikke ansvarlige for størstedelen af emissionerne."
World Without Cows" er en 85 minutter lang dokumentarfilm, der blev filmet 40 steder i verden i løbet af tre år, og som undersøger kvægets indvirkning på økonomier, økosystemer, kulturer og menneskers ernæring.
Nordisk premiere på fagmessen for husdyrproducenter
Den 85 minutter lange dokumentarfilm vil blive vist onsdag d. 15. januar kl. 17.00 efter første dag på NutriFair-messen. Efter filmen vil der være en paneldebat med nogle af den danske kvægbranches fremmeste stemmer, som sammen vil tale den nye forskning og viden som bringes i spil i filmen ind i en dansk kontekst.
I Alltech Denmark kan man dårligt vente på, at det bliver tid til NutriFair, så World Without Cows kan få sin nordiske præmiere.
”Det er en film vi i Alltech er utrolig stolte af, så det, at vi kan lave så stor en visning på NutriFair og virkelig sparke gang i en faktabaseret debat om kvægs berettigelse, som er hele hensigten med filmen - det er jeg meget begejstrede for,” siger Morten Hansen, direktør for Alltech i Skandinavien og Baltikum, og fortsætter: ”Når vi ser ind i fremtiden for landbrug og især kvægbrug, så er det helt fundamentalt, at vi sørger for, at den samtale der skal finde sted, sker på et fakta- og vidensbaseret grundlag.”
Hos NutriFair ser man med spænding frem mod visningen, som passer lige ind på messen.
”Jeg glæder mig rigtig meget til, at vi kan vise ”World Without Cows” på NutriFair. Det er en gennemført film, som jeg tror vil kunne bidrage til noget af det, vi synes er allervigtigst på vores messe – nemlig at NutriFair er en platform for stærke faglige samtaler om husdyrproduktion, og den fremtid vi går imod,” siger Ida Brøgger Hahn, projektleder på NutriFair.
For at se World Without Cows på NutriFair, skal du tilmelde dig visningen:
Tilmeld dig filmen her
Citater fra filmskabere og eksperter
Michelle Michaels, Journalist og medskaber af World Without Cows
”Vi var nødt til at fortælle historien. Landmænd over hele verden åbnede deres døre for os”
Brandon Whitworth, Journalist og medskaber af World Without Cows:
"Vi har talt med utallige mennesker rundt om i verden - forskellige eksperter inden for en række forskellige områder. Og vi stillede spørgsmålet: Hvordan ser en verden uden køer ud?"
"Dette er ikke kun en meningsbaseret samtale, hvor folk råber op om deres egne tanker og holdninger. Dette er læger, forskere, landmænd og folk, der har førstehåndserfaring og uddannelse inden for alle disse områder. Det er fakta. Det er videnskab."
Jack Bobo, Institutleder ved Institut for Fødevarer, University of Nottingham
"I 10.000 år er landmænd blevet bedt om at gøre én ting, og det er at producere mere mad. Vi tilføjer en milliard mennesker hvert 11. eller 12. år. Udfordringen er, at det hver dag mellem nu og 2050 bliver sværere at brødføde verden." –
Justin Sherrard, Global strateg, Rabobank
"I sidste ende er vi nødt til at adressere alle dele af det globale fødevaresystem,"
John Lynch, klimatolog, University of Oxford
"Hvordan vil verden se ud om 30 eller 40 år, hvis vi bare fortsætter med at varme planeten op og får ekstreme klima- og vejrbegivenheder til at forekomme oftere?"
"Jeg tror, vi kunne lave en undersøgelse, og mange mennesker ville sige, ja, køer er det værste i verden for klimaet," fortsætter han. "Køer er ikke den største bidragyder til klimaændringer. Det er stadig fossile brændsler."
Om "World Without Cows":
"World Without Cows" er en Planet of Plenty ® produktion. Working Together for a Planet of Plenty blev lanceret i 2019 af Dr. Mark Lyons, President og CEO for Alltech, en global dyreernæringsvirksomhed. Planet of Plenty er en opfordring til samarbejde på tværs af industrier og geografier for at skabe og omfavne videnskabsbaserede løsninger, der hjælper landbruget med at levere ernæring til alle, revitalisere landdistrikterne og genopbygge planetens naturressourcer. For mere information, besøg worldwithoutcows.com eller deltag i samtalen på sociale medier.
Mere viden
På worldwithoutcows.com er der yderligere information om, hvem der medvirker i filmen. Her kan du desuden se den officielle trailer, samt tilmelde dig opdateringer om filmen og universet omkring den.
Hjemmesiden indeholder en dybere udforskning af emnerne i "World Without Cows" samt ressourcer og muligheder for at støtte op om at gøre denne film til en bevægelse - en bredere, videnskabeligt baseret samtale om kvæg.
For at lære mere om filmskabernes oplevelser og deres rejser rundt i verden, kan du se deres video bag kulisserne, " The Making of World Without Cows ."
For yderligere information, kontakt:
Henrik Mygind | Marketing Manager, Danmark | T +45 24 94 12 18 | E-mail:
For yderligere billedmateriale og koordinering af interviews, kontakt:
Hans Ole Carstens | Kommunikationsrådgiver, AgriKom |T +45 5095 4321 | E-mail: